Hovedsiden.

Ses stereotypisk adfærd i Naturen?

Hvad der egentligt ikke overrasker specielt mange er at man meget sjældent ser stereotypier hos vildtlevende dyr og det skulle så efter manges mening indikere at det kun er frustrerede dyr som drives til disse stereotypier og at denne adfærd dermed så automatisk skulle afspejle forringet mental og fysisk velfærd. Det sidste er der nu delte meninger om og det skulle ikke undre mig det fjerneste om det engang viste sig at det i virkeligheden er de ikke-stereotypiske dyr der har det værst, mentalt set.

Der kunne imidlertid være gode grunde til at man ikke så ofte observerer stereotyperende dyr i naturen og her er et par stykker.

• Det kunne jo være at vildtlevende dyr i den fuldstændigt uspolerede natur ikke lever længe nok til at udvikle stereotypier, og hvis de gjorde, skulle der nok også være en del flere der udviklede dem.
  For at give et eksempel fra de Danske rødmus' verden så skal der som tidligere nævnt typisk godt 3 måneders fangenskab til for at de udvikler stereotypier (Schoenecker et al., 2000) og rødmus kan leve op til 4.5 år i fangenskab (Buchalczyk, 1970). Jeg har personligt holdt rødmus i op til 1.5 - 2 år uden at observere nogen alderdomssvækkelse, og denne lange levetid står i skarp kontrast til den forventede levetid for en rødmus i naturen. Ifølge undersøgelser på en Polsk ø, hvor samtlige rødmus blev indfanget fire gange årligt igennem et par år, så var det kun ganske få af forårskuldene der overlevede førstkommende vinter. I gennemsnit var levetiden 60 - 100 dage (Bujalska, 1975).
• Feltbiologer, skovarbejdere, safariturister osv. holder ikke øje med det enkelte individ i lang tid nok, eller forventer ikke at se adfærden, hvorfor de ikke kikker efter tegn på den. De store feltbiologer der har været i tidens løb har gjort mange af deres opdagelser efter års betragtninger og for f.eks. chimpansernes vedkommende gik der både 10, 20 og 30 år før facetter som redskabsfremstilling og kannibalisme blev opdaget.
• Stereotyperende dyr bliver spist i en ruf af årvågne predatorer som altid har et godt øje til afvigende adfærd. Skulle et dyr derfor begynde at stereotypere i naturen vil dets forventede risiko for at blive ædt sandsynligvis forøges kraftigt.

Sidst opdateret den 15. Okt. 2006