Hovedsiden.

Tidligere/nuværende brug i forskningen.

Rødmus har tidligere været brugt som forsøgsemner for forskning indenfor så forskellige studieområder som rovdyr/byttedyr interaktioner, populationsdynamikker, effekter af fotoperiodens betydning for reproduktionen og eksempelvis hvorledes akkumulation af forskellige tungmetaller/radioaktive isotoper influerer organismen. Derudover har der været en hel del studier med fokus på infektionsgraden af forskellige virus, virus antistoffer, bakterier og diverse parasitter.

Tabel 1 (herunder)søger at give et indtryk af den relative vægtning af disse forskningsområder indenfor de sidste 50 års tid, og Tabel 2 fokuserer udelukkende på artikler, udgivet i årene 2005 og 2006.

Kategorierne i disse tabeller er for overskuelighedens skyld ret grove. Fællestrækket for udvælgelsen af de 352 artikler er at de alle indeholder et, eller flere, af ordene "vole", "voles" eller "Clethrionomys" i titlen, og at de alle er indekseret af PubMed. Termen "vole" bruges almindeligvis som den Engelske betegnelse for små studsmuselignende gnavere fra flere forskellige familier, men disse artikler omhandler udelukkende de forskellige arter af slægten Clethrionomys.

Tabel 1.

Tabel 2.

Forskningsområde.

n Artikler

% af Artiklerne

Forskningsområde.

n Artikler

% af Artiklerne

Sygdomme. 1

0,3

 Effekt af forskellige psykofarmaka. 1 2,5
Kimære embryoer.            2 0,6 Fysiologiske studier. 1 2,5
Prioner. 3 0,9 Adfærd/Kognition/Indlæring. 2 5,0
Diabetiske rødmus. 5 1,4 Radioaktivitet (Tjernobyl..) og effekt af denne på rødmusens fysiologi. 3 7,5
Fordøjelsesrelaterede emner. 6 1,7 Prioner. 3 7,5
Energibalance. 6 1,7 Hormoner vs. sæsonrelaterede variationer/ photoperiode. 4 10
Fylogeni. 7 2,0 Tidligere/nuværende geografiske udbredelser. 4 10
Effekt af forskellige psykofarmaka. 7 2,0 Virus og v.antistoffer hos rødmus. (En artikel handler om sukkersyge rødmus) 4 10
Forskellige enzymsystemer. 11 3,1 Tungmetaller of effekter på fysiologien 6 15
DNA. 11 3,1 Parasitter hos rødmus. 6 15
Populationsdynamik og tidligere/nuværende geografiske udbredelse. 11 3,1 Populations dynamik (forskellige parametre). 6 15
Hormoner vs. sæsonrelaterede variationer/ photoperiode. 14 4,0      

Adfærd/Kognition/Indlæring.

 15 4,3      
Radioaktivitet (Tjernobyl..) og effekt af denne på rødmusens fysiologi. 20 5,7      
Bakterie floraen hos rødmus. 27 7,7      
Tungmetaller of effekter på fysiologien. 30 8,5      
Fysiologiske studier. 36 10,2      
Parasitter hos rødmus. 41 11,6      
Reproduktionsmæssige emner. 46 13,1      
Virus og v.antistoffer hos rødmus. 53 15,1      

TOTAL

352

100%

 

40

100%
           

Stereotypier hos rødmus er kun beskrevet i 19 (5.4%) af disse artikler som alle er publiceret i perioden 1984-2005 - kun en artikel er fra perioden 2005-06. Hovedsigtet med disse artikler har været at bestemme betydningen af opioider og transmitterstoffer som dopamin, serotonin og noradrenalin for stereotypierne samt almindelig grundforskning i hvordan stereotypier interagerer (eller er provokeret af) omgivelserne. Andre artikler er mere beskrivende og søger at finde en sammenhæng mellem disse stereotypier og forskellige parameter for velfærd.

Tanken om at bruge stereotypiske rødmus som dyremodeller for bestemte mentale lidelser er efter min mening hovedsaligt udsprunget af Grethe Sørensen's arbejder i midt-firserne (hendes fokus var psykoser) og der er idag (December 2006) publiceret ialt syv artikler som omhandler effekten af forskellige psykofarmaka på rødmus´ stereotypier.

Med hensyn til emnet diabetiske rødmus er der ialt fem artikler - de første fire er publiceret i perioden 2000-2003 - den sidste er fra 2006.

 

Sidst opdateret den 29. December 2006.