Hovedsiden.
Fangst og pasning af rødmus.
Fangst af vildtlevende rødmus.
Fangsten foregår med "levende-fælder" som typisk er af den hel-lukkede smæktype (Sherman) eller den mere åbne "UGGLAN-type".
Sherman fælden.
Denne aktiveres ved at man holder den med smæklåget opad og trykker trykkes det ned. Smæklåget udgør hele endevæggen af fælden og griber ind i en fjederaktiveret låsemekanisme. Man smider dernæst noget müesli, nødder eller rosiner ind i bunden - ryster den godt ned - og placerer fælden et egnet sted. Når dyret går ind i fælden vil den cirka halvvejs inde i den aktiverer låsemekanismen så lemmen klappes op igen og dermed indespærret gæsten. Fældens størrelse er cirka 9 x 9 x 25 cm og er som skrevet helt lukket.
Pris: formentligt omkring 200 DKK incl moms. Fabrikant: H.B. Sherman Traps.
Fordele ved denne type: Yder god beskyttelse mod vejr og vind. Man kan ved at klemme lidt på låsemekanismen indstille den til at kræve et større eller mindre tryk for at aktiveres, og man kan umiddelbart se om der er fangst. Hvis man mister fælden - typisk fordi man ikke kan finde den igen - vil den kun kunne fange et dyr så man undgår at den bliver ved med at slå dyr ihjel.
Bagdele: Er man i et område med mange skovsnegle (de lange "hus-løse"orange og sorte snegle samt de mere brun/grønlige "dræber"-snegle) vil de ofte aktivere fælden og "slime" lokkemaden til. Rykker fælden sig kan man nemt risikere at lokkemaden kommer i karambolage med låsemekanismen så den ikke kan aktiveres. Resultatet er at maden ædes uden fangst til følge. Er fælden ikke beskyttet mod solen om sommeren kan den formodentlig overophede fangsten med dehydrering og død til følge. Fældetypen kan fange alt som kan komme ind igennem den 9 gange 9 cm store åbning og som samtidigt er kort nok til at kunne være derinde når lemmen smækkes op. I USA brugte jeg denne type til at fange lokale rødmus, og fangede eksempelvis ved den lejlighed også tre flyveegern i fælderne uagtet at de jo ikke ligefrem var målet for den ekspedition.
UGGLAN-fælden
Ugglan-fælden er min foretrukne, og består af en ståltrådskonstruktion med halvtag af aluminium og en platformsanordning med en kontravægt som dyret aktiverer ved sin egen vægt. Dimentionerne er omkring 7 x 8 x 25 cm; en smule mindre end den hellukkede type. Når faldlemmen går ned under dyrets vægt kan det få adgang til lokkemaden og når det forlader platformen vippes den op igen er dyret spærret inde.
Pris: 150 SEK plus prisen for halvtaget og transport - vel en 250-300 SEK ialt. Fabrikant: Grahnab (Sverige).
Fordele: Lokkemaden og skovsnegle kan ikke blokere faldlemmen i længere tid og adgangshullet til denne er typisk omkring tre cm i diameter - dvs at man vil ikke risikerer at fange rotter eller predatorer som er ude efter ens fangst.
Bagdele: Fælden bliver ved med at være funktionsdygtig så længe faldlemmen ikke blokeres. Mister man fælden vil den blive ved med at fange mus som naturligvis dør, og når de så rådner tilpas væk kan en ny presse sig igennem faldlemmen. Man må typisk enten tage fælden op og studere den nærmere for fangst (en lille rødmus som gemmer sig under faldlemmen kan faktisk være ret svær at se) eller alternativt tage låget af. UGGLAN-fælder findes med heldækkende tag som yder god beskyttelse mod regn og træk, men som samtidigt gør det sværere at se om der er fangst. En anden type af UGGLAN fælderne fås med et tag som ikke går helt ned og derfor yder mindre beskyttelse mod vind og vejr. Er musen så uheldig at blive fanget umiddelbart efter man har sat fælden, og det så giver sig til at regne og blæse kan man risikerer at den er død når man kommer forbi næste gang. Skovsnegle går ofte i fælden og når de så har lyst til at komme ud presser de sig igennem trådnettet. Uheldigvis for dem har de noget i sig der gør at de kun kan få en tredjedel af kroppen gennem de cirka 7-8 mm brede huller og så hænger de der. Eneste måde at få sneglen væk i en sådan situation er at skære den over med en kniv, og det er jo ikke så godt.
Longworth fælden.
Jeg har kun begrænset erfaring med denne fældetype da jeg kun kunne låne et par stykker, men den forekom mig for tung, kompliceret og upålidelig. Den var til gengæld solid og gik ikke istykker hvis man kom til at træde på den. Jeg fangede så vidt jeg husker heller ikke noget i dem så personligt vil jeg ikke bruge denne type fremover.
Specielt for disse fældetyper.
Sherman fælden vil som hovedregel kun fange et dyr af gangen - UGGLAN fælden kan fange så mange det kan være før de indespærrede dyr blokerer faldlemmen. Skovmus er typisk noget større end rødmus og vil kun slå rødmusen ihjel hvis den sidder sammen med den i for lang tid. Spidsmus er de rene vilddyr og slår rødmus og mindre skovmus ihjel hvis de sidder sammen. Heldigvis lever spidsmusen ikke særligt længe før den dør. Uden ligefrem at have taget tid på det vil jeg tro det sker indenfor et par timer og årsagen kan være "stress", underernæring eller vandmangel. Min rekord for at fange rødmus har været 5 i en fælde - de ligger bare stille og roligt sammen uden at forulempe hinanden. Siden rødmus har det med at leve i kolonier, og følger hinanden, anser jeg alt ialt UGGLAN fælden for at være at foretrække da fangsten af levende rødmus er størst med denne type. Specielt interesserede henvises til Ylonen et al., 2003, som har sammenlignet effektiviteten af Ugglan, Sherman og Longworth fælderne.
Udsætning af fælder.
Det er en god ide at camouflere den med et par bregner, blade eller lignende - dels af hensyn til dyrene - dels for at forhindre andre skovgæster i at stjæle den. Det er vigtigt samtidigt at lave et kort så man ved præcis hvor mange fælder man har sat; hvor fældelinien starter og cirka hvor langt der er imellem dem. Noter specielle fixpunkter (træer, sten etc.) ned på kortet for hver 5-10'ende fælde hvis du opererer i et område med bregner og tæt underskov. Sæt måske 25 fælder en lovende lokalitet - udsøg en anden og sæt endnu en gruppe på nogenlunde det samme antal. Årsagen er at rødmus typisk er klumpet fordelt og selvom du ikke fanger noget i en lokalitet kan det sagtens være du kan have god fangst i et område 30 meter væk, afhængigt af lokaliteten.
Jeg vil mene at man ikke skal opererer med mere end højst 125 fælder ialt. Fælderne sættes så i 3-4 forskellige grupper - gerne et pænt stykke fra hinanden og kun i områder du forestiller dig vil passe rødmus. Dvs der er noget de kan gemme sig i - bregner, nedfaldne grene/stammer og det er generelt spild af tid at sætte fælder i nåleskove. Bøgeskove og grøfter med kratvækst er meget bedre ligesom brændestabler også kan være et besøg værd.
Røgtning af fælder.
De efterses mindst to gange dagligt - om sommeren f.eks. kl 8-9 og 19-20 og du har i din rygsæk en 8-10 fælder med samt en pose med müesli eller duefoder (en kornblanding). Når der er fangst putter du fælden i en plastikpose og sætter en frisk ned samme sted. Alle fælder tælles og efterses nøje og mangler der en undersøges sagen indtil den enten er fundet eller det er helt sikkert at den er stjålet. Vær opmærksom på at hjorte faktisk godt kan finde på at skubbe lidt til en fælde, i hvilket tilfælde den vil lige indenfor en radius af 5-10 meter. Det kan være svært at se en fælde hvis den er camoufleret for godt - jeg har prøvet at lede et kvarter efter en fælde som så endelig dukker op en meters penge fra hvor den burde være.
Staldforhold.
I øjeblikket er der så vidt jeg ved ikke noget lovmæssigt i vejen for at indhuse dem i en passende stald (hvorledes en sådan er indrettet er der naturligvis skrevet alenlange regulativer om), også sammen med almindelige mus og rotter. Det er imidlertid et faktum at vildtfange rødmus kan have en hel vifte af forskellige vira og bakterier, hvoraf nogle mistænkes for at være zoonoser (dvs kunne smitte mennesker) så god udluftning og brug af handsker (evt støvmaske) er nok ikke en dum ide. Jeg har personligt holdt rødmus i samme stald som mus og rotter i årevis uden problemer for nogen af parterne, hvilket blot skal læses som en almindelig observation.
Fravænningsalder.
Rødmus begynder at være mere eller mindre selvhjulpne efter 2-2.5 uge og tre ugers alderen er en fin alder at fjerne ungerne fra moderen. Man bør dog skele til vægten og jeg vil sige at de ikke bør veje under 10 gram når de isoleres. Normalvægten af mine Danske rødmus har typisk været 11-13 gram efter 3 uger så vejer en unge kun eksempelvis 7g, bør den ikke isoleres før efter nok en uge.
Antal pr. bur.
Rødmus kan holdes isoleret eller i mindre grupper. Unge dyr (og søskende) kan godt sættes sammen uden de store problemer men det er min fornemmelse at man ikke bør have mere end højst en 4-5 stykker sammen i et stort bur. Når en gruppe sættes sammen for første gang bør det ske i et nyt bur forsynet med muligheder for at komme lidt af vejen (toiletpapir-ruller, -papir, et tykt lag træflis) så en underlegen rødmus kan få lidt fred for en specielt aggressiv modpart. Som regel vil der komme lidt slagsmål i starten, men er sammenstødene ikke taget betydeligt af efter et par dage må den underlegne fjernes. Resulterer slagsmålene i åbne skrammer kan man også lige så godt først som sidst fjerne den sårede - ellers vil den ofte ende med at blive dræbt eller dø af stress.
Burets indretning.
Det bør være gennemsigtigt så de i det mindste kan holde sig lidt orienteret og de trives fint på træflis som bunddækken (3-5 cm i højden) og røret fra en toiletrulle. Den tjener det formål at rødmusen kan ligge lidt i fred samt have noget at bide i stykker. Hunner ynder at lave rede af toiletpapir som de snitter i hårtynde strimler (hannerne forstår generelt ikke at lave en rede) og specielt i avlsburene bør der være mindst et paprør. Undgå rør med lukket ende af metal - mere end en gang har jeg været nød til at klippe en rødmus fri med en metalsaks fra det hul den har gnavet i endevæggen for stukker den først hovedet igennem er det ikke altid den også kan trække det tilbage. Enkelte gange er en rødmus fundet kvalt i et sådant metalrør og ved en enkeltstående lejlighed var det lykkedes en rødmus at kvæle sig selv i en strimmel toiletpapir den havde viklet rundt om halsen.
Foder.
Rødmus klarer sig fint på standard rottepiller og vand ad libitum. Jeg gav dem en håndfuld duefoder (kornblanding) en gang om ugen. og ellers er de også glade for agurker, æbler etc. I lærerbøgerne står der at rødmus kan spise insekter om efteråret, men eftersom biller engang imellem kravlede ned i buret til en rødmus og overlevede i fin stil vil jeg nu tillade mig at betvivle deres lyster til animalske tilskud. Kannibalisme forekommer - men sjældent.
Døgnaktivitet.
Rødmus på Danske breddegradder og holdt i en dyrestald viser i det store billede typisk en øget aktivitet i en periode på en 3-4 timers længde, centreret omkring klokken 10-12 og klokken 22-24 (Schoenecker & Heller, 2001). Imellem perioderne daler den overordnede aktivitet jævnt. Der vil typisk være mellemliggende perioder med forhøjet aktivitet af 15 minutter til en halv times længde hvor rødmusene synes at synkroniserer deres aktivitetsniveau.
Sidst opdateret den 26. Juli 2007