Hovedsiden.

Sikre og nemme metoder til at fange en arrig rødmus i buret.

Rødmusens primære "håndtag": Rødmusens hale er omkring så lang som dens krop og det er ikke mit indtryk at den tager skade af at blive løftet op i denne ved burskift og lignende, blot naturligvis at det gøres blidt og kvikt. Da rødmusehaler kommer i forskellige tykkelser og længder, ligesom enkelte rødmus kan være nogle ordentlige basser på 35-40 gram, så må man jo bruge sin sunde fornuft indimellem og forekommer halen en for tynd og lille til resten af musen, anbefales metode 2 (se senere). Denne sekundære metode er iøvrigt også ganske fortrinlig til at indfange specielt aggressive eller sprælske rødmus.

Metode 1:

Den almindelige rødmus vil i trængte situationer typisk forfalde til den samme strategi som ret pålideligt kan opdeles i tre stadier.

• 1) Starte med at bevæge sig nogenlunde roligt væk fra den famlende dyrepasserhånd.
• 2) Gradvis sætte tempoet op, eventuelt foretage enkelte skin-angreb mod hånden mens den skærer tænder, og hvis det ikke virker indenfor et minut eller to så...
• 3) Begynde at grave sig ned i træspånerne.

Stadium tre udføres med hovedet forrest og når dette stadium nåes er det bare med at finde halen i en fart - ideelt set cirka en 2 cm fra haleroden - og så ellers bære rødmusen blidt, men bestemt, over kanten af buret så den kan få sig et nyt. Det er vigtigt at man ikke tager for tæt på rødmusens bagpart idet den så kan stemme bagbenene imod - svinge rúndt - og bide. Holder man for langt fra haleroden er den gennemsnitlige rødmushale efter min mening for tynd, og der er risiko for at det gør ondt på musen.

Hænger rødmusen først frit i luften vil den normalt begynde at bide efter 5-10 sekunder når det går op for den at den ikke kan vride sig fri, hvorfor det er en ganske god ide at sørge for at have erstatningsburet, vejeglasset eller hvad det nu kan dreje sig om, rede og klar, lige ved siden af det gamle bur. Er der nu eksempelvis tale om en specielt aggressiv rødmus det har taget så lang tid at fange at den i mellemtiden er blevet temmeligt ophidset, og der så sker et eller andet der gør at man ikke med det samme kan sætte den ned i et friskt bur så kan en koldblodig dyrepasser udnytte rødmusens iboende trang til at grave sig ned ved hurtigt, men naturligvis blidt (!), at sænke den ned til træspånerne så hovedet får kontakt. Herved vil rødmusen overgår til "Grave-modus" som beskrevet i stadie tre. Da denne modus jo er inkompatibel med fortsat skambidning har dyrepasseren hermed skaffet sig en frist som bør udnyttes i en fart. Alternativt må halen simpelthen slippes og det anbefales så istedet at bruge metode to til at fange den.

Metode to

Metode to startede ud som et alternativ, men er igrunden en ganske skånsomt middel til at verfe en modvillig rødmus videre i systemet.

Man tager simpelthen et tomt gennemsigtigt syltetøjsglas (3-400 g) og nærmer det stille og roligt rødmusen mens man diskret placerer sin hånd (samlede fingre og håndrykken vendt mod rødmusen) i den anden halvdel af buret for at afskære den flugtvejen. Rødmus i en presset situation vil selvfølgeligt søge at fortrække og Voila - takket være det medbragte syltetøjsglas er der nu et rart smuthul lige foran deres næse, og så oventikøbet et smuthul med solide vægge. Med en bestemt, meen naturligvis tilpas dæmpet, bevægelse tippes glasset dernæst op i netop det øjeblik musen har bagbenene indenfor konussen og musen lodses derefter blidt ned i det rene bur.

NB: Specielt med de stereotypiske rødmus er dette en kritisk fase (enkelte opfører sig nærmest som pop-korn på en hed pande når de pludseligt plumpes ned i et frisk og fremmed bur), men rødmus har det generelt med at ligge helt stille i nogle sekunder når de sådan lige pludseligt befinder sig i et ukendt bur. Disse sekunder kan så udnyttes på fortræffeligste vis til at lægge låget på - husk nu ingen pludselige eller larmende bevægelser.

Afsluttende betragtninger til dyrepasseren.

For det første er det bedst for alle parter om rødmusen er rolig og det indebærer at man altid søger at bevæge sig med rolige bevægelser.

For det andet skal du kun have noget med rødmus at gøre (eller dyr i det hele taget) hvis du kan lide dem. Litteraturen har enkelte virkeligt gode eksempler på hvorledes en ubehagelig dyrepasser kan påvirke resultaterne af efterfølgende forsøg. Efter års dagligt samvær med disse små fantastiske rødmus er det tydeligt for mig at de er temmelig påvirkelige overfor sindsstemninger. Når der var besøg af fremmede i stalden, eller endnu værre: manipulation af fremmede hænder - ja så skulle der ikke meget til at få dem til at springe ud af buret istedet for at vente nogenlunde roligt på at blive indfanget.

For det tredje vil jeg råde dig til at bruge tynde latexhandsker når du rører ved dyrene eller skifter bure. Jeg brugte selv praktisk taget aldrig den slags, men det var før jeg vidste så meget om de forskellige vira vildtfangne rødmus kan have (Se eventuelt afsnittet om rødmusens zoonoser). Skulle jeg selv have rødmus igen ville jeg sørge for at sætte alle de stereotyperende i det samme rum (hvis muligt) og så ellers konsekvent bruge et åndeværn når jeg er inde hos dem for at forhindre indånding af støvpartikler med krystaliseret urin. Et hvilketsomhelst åndeværn fra et byggemarket kan bruges.

Det er også vigtigt at gøre sig klart at rødmus, selv efter mange måneder i fangenskab, vil undersøge makrolonburet for svagheder med jævne mellemrum. Selv en næsten usynlig sprække kan være afsæt for et vedvarende gnavearbejde. Det vil typisk tage et par dage for rødmusen at gnave sig ud i friheden så den mindste sprække i buret - et låg der ikke ligger helt præcist som det skal, og så er der dømt flugtforsøg. Desværre for udbryderen kan den slags flugtforsøg ende fatalt i enkelte tilfælde eller pinefuldt i andre. Det er derfor en god ide altid at have et par UGGLAN live-traps langs staldvæggen - gerne foret med müesli, nødder eller korn. Jeg gjorde det til en vane altid at tjekke mine taktisk anbragte fælder før jeg koncentrerede mig om musene og engang imellem sad der ganske rigtigt en temmeligt ærgelig og småsulten rødmus i en af dem og kikkede op på mig med sit vanlige uudgrundelige udtryk.

Sidens top

Siden opdateret 21. Nov. 2006