Hovedsiden.

Rødmusenes biologi, udbredelse med videre .

Opdagelse.

Den Europæiske rødmus (Clethrionomys glareolus) blev første gang beskrevet i 1780 af den Tyske naturforsker Johann Christian Daniel von Schreber (1739-1810) som af alle steder opdagede typeeksemplaret på den Danske ø Lolland. Så vidt jeg forstår fra denne hjemmeside gav han oprindeligt arten navnet Mus glareolus.

Billede lånt fra Wikipedia - formodentligt med deres velsignelse.

Navne.

Clethrionomys glareolus (Latin); Rødmus (Dansk), Långsvansad Skogssork eller Ängsork (Svensk), Klatremus (Norsk), Metsämyyrä (Finsk), Bank vole (Engelsk), Rötelmaus eller Waldwühlmaus (Tysk), Nornica ruda (Polsk) og Campagnol roussâtre (Fransk).

NB: Noget tyder på at det videnskabelige slægtsnavn for rødmusearterne fremover bør være Myodes (Se "Kronologi")

Placering i fylogenien.

Fælles for de nyere kilder og deres forgængere er at rødmusene overordnet set placeres i Riget Animalia (Dyreriget) - Rækken Chordata (Rygstrengsdyr - udvikling af egentlige ryghvirvler skete senere) - Klassen Mammalia (Pattedyr) - Orden: Rodentia (Gnavere).

De ældre kilder fortsatte herfra med at underopdele Rodentia i 2. underordnen Myomorpha (De museagtige gnavere) - 1. overfamilie Muroidea (Musegruppen) - 1. familie Cricetidae (Hamstergruppen) - 4. underfamilie Microtinae (Studsmusene) - 2. tribus Microtini (Markmusegruppen; to markmusarter samt vandrotten) og i denne tribus findes så endeligt rødmusene. Første tribus er Lemmini (Lemmingerne) og dermed en søstertribus til Markmusegruppen.

Nyere kilder opdelte istedet ordnen Rodentia i 1. underorden Sciurognathi (Egerngruppen) - 7. familie Muridae - 1. underfamilie Arvicolinae (studsmus, lemminger, markmus).

Forskellen mellem de nyere kilder og de ældre er at studsmusene oprindeligt var placeret som en underfamilie til familien Hamstergruppen (som igen er en søsterfamilie til Musegruppen Muridae) hvor den nyere litteratur har "degraderet" familien Hamstergruppen og flyttet den ind som underfamilie til Musegruppen. I den nyere litteratur smækkes også den gamle 1. og 2. tribus sammen så markmus, lemminger og studsmus (herunder rødmus) nu alle tilhører underfamilien Arvicolinae, iøvrigt sammen med Mosegrisen (Arvicola terrestris) og Bisamrotten - også kaldet Moskusrotten (Ondatra zibethicus).

Andre nyere kilder opdeler alternativt ordnen Rodentia i 4 familier: Gliridae eller Myoxidae (Syvsovere), Zapodidae (Hoppemus), Microtidae (Studsmus: Rødmus, Markmus, Mosegris og Bisamrotte) samt Muridae (Ægte mus: Halsbåndmus (Apodemus flavicollis), Skovmus (Apodemus sylvaticus). Brandmus (Apodemus agrarius). Dværgmus (Micromys minutus). Husmus (Mus musculus), Husrotte (Rattus rattus) og Brun Rotte (Rattus norvegicus)).

For at gøre forvirringen total vil jeg til slut nævne at atter andre nyere kilder smækker studsmusene sammen med de ægte mus i samme familie (Muridae) eller opererer med alternative underfamilier til underordnen Myomorpha end de andre kilder så jeg vil lade det være op til særligt interesserede selv at finde ud af hvorledes den mest aktuelle fylogeni ser ud. Om ikke andet anskueliggør denne løse skitse over rødmusens fylogeni at fylogeni i bund og grund er et resultat af arbitrære grænser, men det burde vel heller ikke overraske mange. Selv det biologiske artsbegreb er iøvrigt heller ikke hvad det var engang...

Sidens top

Søster- og underarter:

Ifølge Viro & Niethammer (1982) er der 8 (evt. 9) søsterarter og eksempelvis 29 underarter indenfor C. glareolus (se tabel 1). Det dagsaktuelle online leksikon Wikipedia opererer p.t. med 7 arter og grunden til denne diskrepans er at arter som sidste (og basale) enhed i taxonomien er arbitrære enheder som alle andre niveauer (familier, slægter osv).

Sidens top

Tabel 1:

Note: Wikipedia er gået over til at bruge slægtsnavnet Myodes istedet for Clethrionomys. Se her.

Note X: Ifølge Claassens & O'Gorman (Letter to Nature, 1965)blev en Clethrionomys glareolus Schreber faktisk fanget nær Listowel, County Kerry i Irland i 1964. Jeg har imidlertid kun kunne læse abstracted indtil videre.

Sidens top

Udseende.

Rødmusen i Danmark (C. glareolus) har som voksen en hoved-kropslænge på omkring 8-12 cm med en hale der som regel er cirka halvt så lang. Efter min erfaring kan længden af halen være mellem 4 og 7 cm og den er som oftest rimeligt tydeligt to-farvet (lys underside - mørk overside). Pelsen er typisk lys, grå-hvid, på undersiden og hos den unge mus (1-3 mdr) brunlig på flankerne og oversiden. Først senere får rødmusen den egentlige kastanjebrune farve. Vægten for den voksne rødmus ligger typisk mellem 20 og 25 gram i naturen hvor gravide hunner kan komme helt op på 45 gram. Den tungeste han jeg har fanget vejede 34 gram men i fangenskab kunne enkelte hanner også komme op omkring de 40 gram. Jeg har oploaded nogle fotografier af rødmus fra Danske skove som kan ses her.

Forveksling med markmus.

Rødmusen kan hvis der er tale om et specielt ungt og korthalet individ (dvs. med en mere brunlig pels) enkelte gange forveksles med markmusen som har en halelængde på typisk 1/3 af hoved-kropslængden. Markmusens hale er som oftest mere mørkt ensfarvet og pelsen på dens underside er mere snavset-grålig og af statur er den mere massiv med kortere ben. Har man derfor set nok rødmus er det sjældent man tager fejl.

Sidens top

Reproduktion i fangenskab.

Den tidligste graviditet jeg har observeret kan jeg regne ud må være grundlagt i 5-ugers alderen (en søskendeparring) og 8 uger gamle mus parrede sig uden problemer ligesom enkelte rødmus i halvanden-to års alderen stadig var fertile . Fravænningsalderen har jeg skrevet om her.

Anna Buchalczyk (1970), skrev en meget grundig artikel baseret på 782 kuld fra 264 hunner, resulterende i 2862 unger. Hun brugte hovedsaligt Polske udavlede C. glareolus og fandt at den gennemsnitlige kuldstørrelse var 3.6 (range: 1-10); at hunner i alderen 6-14 måneder havde de største kuld og at fertiliteten (som målt ved den gennemsnitlige kuldstørrelse) efter 15 måneders alderen gradvist aftog. Hun fandt endvidere at den maksimale livslængde i fangenskab var lidt over 4 år og at hunnerne i gennemsnit levede 17.5 måned (hannerne lidt længere: 23 måneder).

Gustafsson et al., (1980) undersøgte også C. glareolus (Svenske denne gang) og med udgangspunkt i 8 hunner og 11 hanner voksede deres koloni efterhånden til 125 avlende hunner (det vil sige noget indavlede) som ialt leverede 827 kuld med 2844 unger ialt. Altså et studie som var ganske sammenligneligt med Buchalczyk's 10 år før, på nær at hun jo brugte udavlede rødmus. Gustafsson et al. fandt at kuldstørrelsen afhang af hvor mange fødsler hunnen havde været igennem med en gennemsnitlig kuldstørrelse på 4.3 for førstegangsfødende og 5.3 i multi-fødende hunner. Hvor Buchalczyk fandt en dødelighed på 15% op til 15 dages alderen fandt Gustafsson et al. en dødelighed mellem 14% (gennemsnit for tredje kuld - n= 85) og 60% (gennemsnit for 19. kuld - n= 4). Gustafsson et al. havde hele 3 hunner som fik 20 kuld hver især og styrken i dette arbejde ligger i det righoldige datamatriale som viser sammenhængen/afhængigheden mellem variable som kuldstørrelse, mortalitet og domesticeringsgrad (n generationer i fangenskab). Gustafsson et al. fandt endvidere en gennemsnitlig graviditetslængde på 18.3 dage for førstegangsfødende hunner og var graviditeten et resultat af post-partum matings øgede det foregående kuld's amning graviditetslængden til 22 dage).

Mine egne upubliserede resultater baseret på en udavlet koloni på ialt 1307 rødmus er iøvrigt ganske sammenlignelige med Buchalczyk's og Gustafsson et al's.

Post-partum matings (succesrige parringer umiddelbart efter fødslen, eller i løbet af den samme dag) er almindelige og Clarke & Hellwing (1983) har beskrevet dette fænomen udemærket hos Engelske C. glareolus med en fordeling af data som ligner mine egne til forveksling. De fandt at 50% af ammende hunner parrede sig dag 1-2 efter fødslen hvor Morrison et al., (1976) tidligere havde fundet at 57% af C. rutilus blev parret post-partum (præcis hvilket tidsinterval var ikke specificeret). Hvis man ønsker at maksimere produktionen af unger bør hannen derfor først fjernes samme dag som fødslen er konstateret.

Sidens top

Yngletid

I fangenskab har jeg ikke kunnet konstatere nogen egentlig yngletid - jeg har kunnet avle på rødmus hele året. I naturen er yngletiden begrænset til forår, sommer og efterårsmånederne med den længste yngletid i den sydlige del af udbredelsesområdet og den korteste nordpå. I Frankrig ligger yngletiden eksempelvis fra februar til Oktober (Viro & Niethammer (1982)) og på Danske breddegrader typisk fra april til september (Danmarks pattedyr, 1993).

Sidens top

Siden opdateret 19. December, 2007