Hovedsiden.Adfærd i FangenskabTemperamentUdfra et dyrepassersynspunkt udmærker rødmusen sig ved at have et roligt temperament for langt de flestes vedkommende og så lugter de iøvrigt næsten ikke. Rødmusen er ikke helt så docil og uopmærksom overfor potentielle farer som den almindelige, som oftest dybt indavlede, laboratoriemus og udaf de adskillige hundrede rødmus jeg har haft den store fornøjelse af at have under mine auspicier i tidens løb, har jeg kun haft problemer med et fåtal som har været specielt aggresive. En gennemprøvet opskrift på kunsten at fange en arrig rødmus i et lille bur kan ses her og skal du selv ud og fange dine rødmus i skoven så kan du måske have glæde af at læse lidt om mine erfaringer her. Stereotypier og sygdomme i fangenskab.Laboratoriefødte rødmus: Det der er ganske specielt for laboratoriefødte rødmus - i modsætning til de fleste linier af laboratoriemus - er at mange af dem udvikler forskellige former for såkaldt stereotypisk adfærd (se her). De kan også udvikle diabetes mellitus (se afsnittet vedrørende dyremodeller for diabetes ) med dertil knyttet betydelig overdødelighed, men bortset fra disse diabetikere er det ganske sjældent rødmus bliver syge i fangenskab - i det mindste de rødmus jeg har passet. Vildtfangne rødmus: De vildtfangne rødmus udvikler som hovedregel kun diabetes mellitus i fangenskab. Majoriteten kommer tilsyneladende til at lide af type 1 diabetes - resten formodentligt af en type der minder om human type 2 diabetes. Jeg har personligt konstateret stereotypisk adfærd hos cirka en til to procent af de rødmus jeg fangede i skovene, men det tog dem betydeligt længere tid at udvikle denne adfærd end hvad det tager en typisk laboratoriefødt rødmus (cirka et år versus 2-3 måneder). Strøtanker angående de vildtfangne rødmus...og deres tilsyneladende ulyst til at udvikle stereotypier.Det virker jo umiddelbart noget mærkværdigt at vildtfangne rødmus så sjældent stereotyperer i fangenskab. Vildtfangne rovdyr som bjørne har jo ikke eksempelvis ikke "noget imod" at begynde at stereotypere i fangenskab (se her), men de er jo selvfølgelig også rovdyr. Måske kunne en af grundende til at vildtfangne rødmus så sjældent udvikle stereotypier i fangenskab være gammel indlæring fra opvæksten? Rovdyr som eksempelvis ræve, ugler og musvåger kan sagtens tænkes at have lagt en effektiv dæmper på lysten til at tiltrække sig uønsket opmærksomhed, hvilket kunne være en af grundene til at stereotypier så sjældent observeres i naturen. Denne indlæring sidder så i rødmusene når de kommer i fangenskab, og måske er de vildtfangne rødmus, ved siden af det, simpelthen ikke kvikke nok til at erkende at der ikke findes ræve i stalden? Ifølge en nylig undersøgelse (Galsworthy et al., 2005) skulle rødmus ikke være helt så kvikke i forskellige intelligenstest som skovmus. Hvad er så stereotypisk adfærd?Interesserede i stereotypier hos andre arter end rødmus samt en mere udførlig gennemgang af det tyvende århundredes teorier bag stereotypier kan klikke her - en kortere sammenfatning følger herunder. Dr. Frank Olof Ödberg syntetiserede engang en glimrende definition på stereotypisk adfærd udfra hvad adskillige tidligere forskere havde ytret desangåendes de sidste hundrede års tid (Ödberg, 1978). Definitionen lyder i al sin enkelthed at stereotypier er ensformige, gentagne bevægelser som ikke tjener et umiddelbart fornuftigt formål og det betyder så at i det øjeblik en given stereotypisk adfærd tillægges et formål - ja så er den ikke længere at betegne som en ægte stereotypi. Som stereotypi-forsker risikerer man med andre ord i teorien at skyde sig selv i skoen, men den risiko er nu til at leve med. Indtil videre er der ikke rigtigt nogen der ved hvad der får forskellige dyrearter til at lave stereotypier - hvad de helt præcis får ud af det - men det er jo på den anden side kun noget der kan stimulerer hypotesedannelsen, og det er jo uhyre spændende i sig selv. Eventuelt videre til: Stereotypier hos rødmus? Siden opdateret 15. Okt. 2006
|