|
Det må formodes at et individ har en vis kontrol over adfærden, men denne kontrol undrager sig direkte observation. Nogle ganske hypotetiske modeller over denne kontrol er konstrueret, og disse benævnes motivationssystemer og er skitseret i Figur 2. Figur 2.
Motivationssystemer opdeles i to grupper. De generelle motivationssystemer er uspecifikke og diffuse. Et eksempel på en sådan generel motivation er begrebet Arousal, som bliver berørt senere, men for nærværende kan Arousal oversættes som en øget aktivering - det at individet “kommer på dupperne”. Disse generelle motivations-systemer modererer aktiviteten (eller ekspresionen) af de mere specifikke motivationssystemer som omhandler specielle behov eller adfærd. Alle specifikke motivationer er såkaldt målorienteret adfærd. En sådan opdeles i to faser: En appetitiv fase kontrolleret af positiv feedback, og en konsumatorisk fase kontrolleret af negativ feedback. For at tage udgangspunkt i føde-motivationen består den appetitive fase af fødesøgningen. Jo nærmere individet kommer på føden, jo mere positiv feed-back vil den modtage (lugt, syn osv.), og jo mere intens bliver dets fouragering. Når byttet er nedlagt, eller kartoffelmarken lokaliseret) overgår individet til den konsumatoriske fase hvorunder føden bliver indtaget. Denne fase er kontrolleret af negativ feedback grundet de fysiologiske effekter af at indtage føden. Dyret bliver simpelthen mæt, og ophører med at eksekvere sin føde-motivation. Næste emne: Modhypotese til “genetisk forskel”. |
