Hovedsiden.
Tilbage til "Stereotypisk adfærd"

 

19: Opsummering.

Stereotyp adfærd er en betegnelse for meget diverse responser overfor aversible stimuli, og de kausale omstændigheder er meget forskellige.

• Formen disse stereotypier kan antage kan afhænge af dyrearten. F.eks. er det ganske usandsynligt at en oralt orienteret gris ville kunne engagerer sig i den samme slags baglæns salto stereotypier som den mere akrobatiske mink.

• Indenfor en given art kan der være store individuelle forskelle - et fænomen som har fået stigende opmærksomhed siden midt-firserne.

• Disse individuelle forskelle kan udspringe af individets fysiologi, og fysiologi er ensbetydende med kompleksitet eksempelvis med hensyn til transmitterstofferne.Der er på nuværende tidspunkt bestemt et stort antal forskellige transmittersubstanser som alle interagerer med hinanden og med de forskellige kirtelsystemer. Det er højst sandsynligt at nye transmitterstoffer vil opdages i fremtiden, og at de hidtil fundne vil vise sig også at interagerer på andre måder med hinanden.

• Individets ernæringstilstand kan have betydning for adfærden, ligesom dets genetiske make-up sandsynligvis vil kunne predisponerer det imod at udvikle stereotypier.

• Et andet element af betydning for omfanget af individuelle forskelle, vil være individets tidligere indlæring. Denne faktor er ofte mere eller mindre ubekendt, men bør tages med i betragtning.

Stereotyp adfærds “manglende formål” har medført en mængde hypoteser, hvoraf mange ikke er nævnt i det foregående. De behandlede hypoteser har været hvorvidt individet benytter sig af stereotypier for at op- eller ned-regulere Arousal hvorved adfærden kunne tænkes at ændre individets oplevelse af eksterne stimuli; at de udspringer af kedsomhed; indebærer en belønning i sig selv eller er et resultat af genetik.

Endelig kan muligheden at stereotypier simpelthen er et symptom, en pathologisk sideeffekt af f.eks. en forstyrret transmitterfunktion, ikke udelukkes.

I skrivende stund (1998) eksisterer der ingen forenende hypotese som kan forklare formålet med stereotypier, og en sådan er ej heller indenfor umiddelbar rækkevidde. På grund af heterogeniteten af disse stereotypier er en monokausalitet på forhånd ikke forventelig, men selvfølgelig hjælper det heller ikke på videnskabens fremmarch, at ratio’en af reviews til eksperimenter indenfor dette specielle felt, er cirka en til tre.

 

***Note (2006): Der er stadig ingen forenende teori for stereotypier i sigte, men en vis udvikling har der dog været.

Ratio'en reviews til artikler er også forbedret marginalt. Den nu er helt nede på 1: 3.18 ***