|
En yderligere kompleksitet opstår når individet bliver udsat for aversible stimuli. Aversible stimuli inducerer:
En oversigt over frigivelserne ses i Figur 5 Figur 5 Kort fortalt siver CRH (Cortico-releasing hormone) via portåre-systemet fra hypothalamus ned til forlabhypofysen hvorved ACTH (Adreno-corticotrophe hormone) frigives. Det føres med blodbanen til binyrebarken hvori hovedparten af stereoiderne syntetiseres. Disse frigives efterfølgende til blodet. Man mener at vasopressin fra baglabhypofysen kan forstærke virkningen af ACTH, altså kan have en synergistisk effekt. Det er værd at have i baghovedet når eksperimenter viser at SIP (Scheduled induced polydipsia - se her) rotter kan have et lavere cortisolniveau i plasma. En funktion af vasopressin er bl.a. at holde nyrene “tætte” så organismen kan opretholde vandbalancen. Stereoidet Cortisol har mange indvirkninger på fysiologien. Det forøger gluconeogenesen og hæmmer musklernes optag af glucose, samt stimulere lipolysen, hvorved de frie fedtsyrers koncentration forøges. RNA syntesen i leveren forøges, mens RNA og DNA syntesen i de fleste andre væv dæmpes. En sammenhæng mellem forøget cortisolniveau og immunosuppresion er efterhånden etableret, men cortisol’s (måske) vigtigste betydning med hensyn til stereotyp adfærd, er virkningen på hippocampus (en af de hæmmende strukturer på Nukleus accumbens aktivitet). Kortere tids forhøjet cortisolniveau kan medføre reversible skader på hippocampus (dendrit-tab) mens effekten af kronisk forhøjelse (måneder) er irreversible skader (neurontab). Hippocampus i et kronisk stresset individ vil ikke mere udøve den samme hæmning på accumbens, og det er derfor muligt at forestille sig, at dennes aktivitet ved “normale” dopamin-pulser kunne glide over i stereotyp adfærd. Ved hippocampoectomi kunne de opståede stereotypier dæmpes ved hjælp af dopamin-antagonister. Bortset fra forhold på omgivelsernes- og det fysiologiske niveau, er der også en del der tyder på at genetiske predispositioner kan have betydning for hvorvidt individerne engagerer sig i stereotyp adfærd. Næste emne: Evidens for genetisk kontrol af adfærd. |
