|
Den oftest benyttede metode til fremkaldelse af stereotyp adfærd ved hjælp af farmaka, har været injektioner af amfetamin på rotter. Amfetamin forøger afgivelsen af neurotransmitteren dopamin presynaptisk, og er derfor en dopamin agonist. Andre agonister er methamfetamin og kokain. Apomorfin er en indirekte dopamin agonist idet stoffet efterligner dopamin postsynaptisk. Den typiske respons fra en rotte som har modtaget systemiske injektioner (dvs i kroppen) af amfetamin, er en øget lokomotion ved lave doser (op til et par mg/kg). Ved større doser udvikles stereotyp adfærd i form af snifninger, orale- og hovedbevægelser. I Figur 4 ses en oversigt over forbindelserne til og fra to centre i hjernen som interessen især centrerer sig om, når det kommer til dopamin og stereotypier. Figur 4
De to områder af speciel interesse er begge beliggende i en struktur kaldet Striatum. Caudatus putamen (i dorsale striatum) modtager sin innervation fra Substantia nigra og er en del af det nigrostriatale dopaminsystem. Nukleus accumbens (i ventrale striatum) tilhører det mesolimbiske dopaminsystem, og modtager innervation fra det ventrale tegmentale område, som samtidig innerverer de tre limbiske strukturer: Der er to vigtige ting i figur 4:
Man har eksempelvis lagt mærke til, at hippocampoectomi (fjernelse af H.) medfører flere hoved- og lemmebevægelser ved amfetamin injektioner. Prefrontale læsioner medfører orale stereotypier hos rotter og pacing hos aber. Næste emne: Forsøg med amfetamin og neurotoxin. |
