Hovedsiden.
Tilbage til "Stereotypisk adfærd"

 

14: Begrebet Coping.

Der findes mange definitioner af dette begreb, og fælles for dem alle er at de er gradbøjninger eller variationer over de følgende to definitioner.

• En stressor medfører en fysiologisk reaktion A. Hvis individet ved at engagerer sig i en bestemt adfærd kan få frembragt en fysiologisk reaktion B, og denne er mindre end A, har dyret copet.

• Coping er en individuel reaktion overfor en stressor, hvorved en farlig fysiologisk effekt bliver reduceret.

Hypotese: Stereotyp adfærd er en Coping strategi.

- og med det menes at Coping reducerer aversible stimulis effekt ved at ændre individets opfattelse af disse stimuli. I starten blev der udført en del eksperimenter der dels gav ophav til denne hypotese, og dels understøttede den. For eksempel:

• Tungerullende kalve havde færre mavesår.

• Grise der fik injekteret en opioid receptor blokker (naloxon) reducerede deres stereotypier indenfor en halv time (- coping ved doping).

• Stereotyperende rødmus udviste nedsat preference overfor bedre burforhold.

• SIP* adfærd hos rotter så ud til at reducere HPA-aksens aktivitet.

* Schedule Induced Polydipsia kan induceres hos flere arter og specielt rotter. Er de underlagt et foderregime under et forsøg hvor de eksempelvis får en foderpille efter et fast tidsrum (f.eks 5 minutter) er de i den mellemliggende tid meget kvikke til at tømme en vandflaske. Kan drikke den daglige ration på en time. Betegnes også adjunktiv adfærd. Er en form for autoshaping.

Problemerne med Coping hypotesen var, at mange efterfølgende eksperimenter ikke støttede den, eller var decideret i modstrid. De opnåede resultater kunne ikke reproduceres, og kunne alle forklares alternativt. Som et eksempel på et af disse modstridende eksperimenter fandt man at tungerullende kalve havde dels nedsat vækst, dels flere lungelæsioner.

Idag har Coping hypotesen ikke mange tilhængere. Den kan måske forklare visse stereotypier hos visse arter under visse forhold.

Foreløbig opsummering: De nævnte hypoteser (forskellige arters forskellige stereotypier er genetisk funderet; stereotypier fungerer som reinforcers; udspringer af kedsomhed; tjener til at opregulere, nedregulere (eller begge dele) arousal og endelig denne Coping hypotese) har alle taget udgangspunkt i de aversible forhold på omgivelsernes niveau, for at forklare stereotypiers formål som en mekanisme, der via ændringer på det fysiologiske niveau skulle kunne gavne individet.

Der er imidlertid også den mulighed, at inducere ændringer på det fysiologiske niveau, for så at observere disse ændringers relevans for stereotyp adfærd.

Næste emne: Farmaka-inducerede stereotypier.